Fiskelinen er det som forbinder dig og fisken, derfor er det vigtigt at du finder en fiskeline, som passer til dit fiskeri. De mest almindelige fiskeliner indenfor spinnefiskeri er nylonliner og fletliner. Den største forskel på disse, er at fletlinen ikke har noget elasticitet, samt har en større brudstyrke i forhold til diameteren. Sidstnævnte betyder, at du kan fiske med tyndere liner og dermed opnå længere kast. Nylonliner har dog den fordel, at den er mere transparent, samt er eftergivende ved fisk der hugger på kort afstand, som f.eks i åen. Derfor anbefales det ved brug af fletline, at bruge en forfangsline, som den sidste meter ud til sit endegrej. Denne forfangsline kan enten være nylonline eller det mere usynlige og tungere materiale flourcarbon. Flourcarbon bryder lyset på samme måde som vand, hvorfor det ikke kaster en ligeså synlig skygge i vandet, samt synker lidt hurtigere end nylon. Vi har alle slags liner på lager til spinnefiskeren.
Er du fluefisker har vi også et udvalg af flueliner, taperede nylonforfang, flourcarbonforfang, polyleadere, samt tippet materialer.